Behandlinger

Tandfyldning i Aarhus

Tandfyldning hos Åbyhøj Tandlæge Team


Nogle oplever huller i tænderne som yderst smertefulde, mens andre ikke ved, at de har dem, før tandlægen finder dem. Har du et eller flere huller i dine tænder, er det dog vigtigt, at du får dem repareret. Går du rundt med ubehandlede huller i længere tid, kan det føre til infektioner og i værste fald tab af dine tænder.

Hos Åbyhøj Tandlæge Team har vi mange års erfaring med at udføre fyldninger. Har du mistanke om, at du har et eller flere huller i dine tænder, kan vi med garanti hjælpe dig. Kontakt os i dag, så vi kan aftale en tid til et tandeftersyn eller en tandfyldning.

Kontakt os

Hvornår skal man have en tandfyldning?


Tandfyldninger anvendes til at erstatte manglende tandsubstans. Rigtig mange har oplevet at få en tandfyldning i forbindelse med et hul i en tand, men tandfyldning kan også være relevant i forbindelse med en knækket tand, blottede tandhalse og ved slidte eller syreskadede tænder.

Huller opstår, når tænderne i en længere periode ikke holdes tilstrækkeligt rene. Når madrester får lov til at sidde på tænderne, vil bakterierne gradvist omdanne madresternes sukkerindhold til syre, som over tid vil ætse tændernes emalje. Har du et hul i en tand, er det dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du skal have en tandfyldning. Vi undersøger altid niveauet af bakterieudbrud og størrelsen af hullet for at vurdere, hvad der er den rigtige løsning for dig. Kan hullet ikke behandles med grundig renholdelse, en effektiv tandrensning eller fluoridlak, er en tandfyldning vejen frem.


Sådan foregår en tandfyldning hos Åbyhøj Tandlæge Team


Hvis vi vurderer, at din tand kræver en tandfyldning, er det nødvendigt at fjerne den inficerede del af tanden først. Vi starter dog altid med at bedøve dig i det område, vi behandler, så det bliver så smertefrit som muligt. Når vi fjerner den inficerede del af tanden, gør vi det enten ved hjælp af en sandblæser eller ved at bore det væk. Det er vigtigt, at vi får fjernet hele det inficerede område, så hullet ikke kan vokse sig større efter tandfyldningen. Når den inficerede del er fjernet, fylder vi hullet med en plastfyldning, hvorefter behandlingen er overstået. Efterfølgende er det normalt at opleve lidt ømhed i og omkring tanden.


Plastfyldninger: En tandfyldning med et naturligt udseende


I overensstemmelse med Sundhedsmyndighedernes anbefalinger bruger vi som udgangspunkt et fyldningsmateriale af plast, når vi laver tandfyldninger. Plastfyldninger er lavet af et hvidt, blødt og formbart fyldningsmateriale, som støbes direkte ned i tandens hul. Plastmaterialet hærder mens du er i stolen, og resultatet bliver en holdbar og naturtro tandfyldning.


Tandlægeskræk i forbindelse med tandfyldning: Vi står klar til at hjælpe


Det er meget normalt at være nervøs for at gå til tandlægen, og vi har mange patienter, der lider af decideret tandlægeskræk. Vores ønske er, at alle vores patienter har en god oplevelse, når de får en behandling hos Åbyhøj Tandlæge Team. Vi har mange års erfaring med at behandle patienter med varierende grader af tandlægeskræk, og vi ved, hvor vigtigt det er, at du føler dig tryg under hele dit besøg i klinikken. Oplever du nervøsitet, usikkerhed eller angst i forbindelse med dit kommende tandlægebesøg, er det vigtigt, at du informerer os om det, så vi kan hjælpe dig bedst muligt.


Hvad koster det at få lavet en tandfyldning?


Prisen på en tandfyldning varierer, alt efter hvor stort dit hul er, og i hvilken tand hullet befinder sig. Priserne på de tandfyldninger, vi tilbyder, fremgår af vores prisliste. Er du studerende, har du også mulighed for at få 15 % studierabat på en rækker ydelser, herunder de fleste former for plastfyldninger.

 


Tandfyldning

Share by: