Behandlinger

Tandimplantat hos Åbyhøj TandlægeTeam

Et tandimplantat kan være løsningen, hvis du mangler eller får fjernet en tand.


Der kan være flere grunde til at få lavet et tandimplantat. Det kan enten være, fordi du mangler en eller flere tænder og ønsker en erstatning for den/dem, eller fordi du har en tand, der skal fjernes. Her på siden kan du læse mere om, hvad et tandimplantat er, hvordan behandlingen forløber, og nogle af de faktorer, der kan have betydning for behandlingen.



Hvad er et tandimplantat?

Et tandimplantat er en kunstig tandrod, der er fremstillet i et vævsvenligt titaniummateriale. Implantatet bliver indsat i kæben som erstatning for en manglende tand – eller når en tand af forskellige årsager må fjernes. Den kunstige tandrod er udformet som en skrue, der bliver placeret i kæben, hvor den gror fast. Ovenpå skruen monterer tandlægen en krone, så tandimplantatet ligner en naturlig tand. Hos Åbyhøj TandlægeTeam anvender vi kun gennemtestede og anerkendte implantater. 



Før behandlingen

Hvis du ønsker at få indsat et tandimplantat som erstatning for en manglende tand, eller hvis vi vurderer, at du skal have en tand fjernet og erstattet af et implantat, foretager vi en grundig undersøgelse af dine tænder, mund og kæbe og tager røntgenbilleder.



Indsættelse af tandimplantatet

Materialet fra undersøgelsen giver vi til en kæbekirurg, som vi samarbejder med. Kæbekirurgen udfører den kirurgiske del af behandlingen. Det vil sige, at kirurgen indsætter skruen i kæben. Kæbekirurgens klinik ligger på Hermodsvej tæt på Åbyhøj TandlægeTeam.


Åbyhøj TandlægeTeam fremstiller kronen og sætter den i. Vi laver også abutmentet for implantatet. Abutmentet er det koblingsled, der ligger mellem skruen i kæbebenet og kronen over tandkødet.


Den samlede behandlingstid fra tanden bliver fjernet til operation og indsættelse af den kunstige tandrod til kroneindsættelse strækker sig typisk over seks måneder. Før kronen kan sættes på, er det nødvendigt, at skruen er integreret i kæbeknoglen. Dit generelle velvære og din sundhed spiller i den sammenhæng en rolle i forhold til, hvor godt og hurtigt implantatet integreres. Sygdomme som bl.a. diabetes samt vitaminmangel kan spille ind i prognosen for behandlingen. Det samme gælder rygning, da det øger risikoen for at udvikle infektion i kæbeknoglen omkring implantatet, såkaldt periimplantitis, der er parodontitis omkring implantatet. I sådanne tilfælde er der øget risiko for at miste implantatet.



Hør mere om dine muligheder for tandimplantater i Århus


Kontakt os i dag, hvis du vil høre mere om tandimplantater. Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores hyggelige klinik på Silkeborgvej 244 i Åbyhøj.



Priser på tandlægebehandlinger

Hos Åbyhøj TandlægeTeam lægger vi vægt på god service, rar atmosfære og godt tandlægearbejde til fornuftige priser.



Pas godt på dine tænder med forebyggende tandpleje

Forebyggende tandpleje er det allervigtigste, hvis du vil blive ved med at have sunde og sygdomsfri tænder. Læs her, hvordan vi hos Åbyhøj TandlægeTeam kan hjælpe dig med din forebyggende tandpleje. Vi kan bl.a. rådgive dig om børsteteknik og tandtråd.



Lider du af tandlægeskræk?

Hos Åbyhøj TandlægeTeam har vi flere patienter med tandlægeskræk, der nu er glade for at komme hos os. Vi vil meget gerne hjælpe patienter med tandlægeskræk til at få det bedre med at gå til tandlæge. Du kan læse mere om, hvad vi gør, når en patient lider af tandlægeskræk her.


Vi synes i det hele taget, at det skal være en god oplevelse at gå til tandlæge. Derfor har vi blandt andet gjort meget ud af at indrette venteværelset i en rar og hjemlig atmosfære, hvor du kan sidde og slappe af, mens du venter.




Tandimplantat

Share by: